Portspecialisten
Johnny Kristensen
har samarbejdet med Simested El -Service i 35 år.

Portspecialisten har fuld tillid til sin el-installatør

Portspecialisten i Nørager er forhandler af de tyske Hörmann kvalitetsporte til industri, landbrug og private. Portene har et godt renommé, og især i de senere år har det skabt en betydelig vækst for Portspecialisten. Seneste udvidelse var en helt ny kontorbygning i Nørager og en afdeling på Viborgvej i Århus.

 

Simested El-Service har stået for hele elinstallationen samt data, telefon- og antennenet i domicilbygningen, ligesom Simested El-Service stod for elinstallationen i den nye afdeling i Århus.

 

 

Samarbejde over generationer

 

Samarbejdet mellem Portspecialisten og Simested El-Service er ikke af ny dato, fortæller Portspecialistens indehaver, Johnnie Kristensen:

 

- Jeg har arbejdet sammen med Simested El-Service i de seneste 35 år. Jeg er uddannet indenfor VVS i Aalestrup, og allerede i læretiden lærte jeg Simested El-Service at kende, fordi vi kom på de samme byggepladser. Dér opdagede jeg, at man kunne stole på Simested El-Service. Var der et eller andet, der brændte på, så stillede den daværende indehaver, Ib Christensen, omgående, og den stil og service har Gert Jensen videreført, efter han overtog Simested El-Service, fortæller Johnnie Kristensen.

 

For Johnnie Kristensen er det afgørende vigtigt, at Simested El-Service kan arbejde selvstændigt og selv løse de problemer, der kan opstå undervejs, hvad enten det er i en byggeproces eller i forbindelse med tilslutningen af en motordrevet port.

 

 

Planlægning helt fra grunden

 

- Da vi lavede nyt kontor, tog vi Simested El-Service med i planlægningen fra starten. Det har betydet, at vi for eksempel har fået føringsrør fra hovedtavlen og over i kontorbygningen, der er dimensioneret til fremtidige udvidelser. Simested El-Service klarede også telefon- data og antenne-installetionen. Der er tykke bundter af kabler, men også her sørgede Simested El-Service for at dimensionere kabelpanelerne, så vi uden problemer kunne får lavet de udvidelser, vi fandt på flere gange under byggeriet, fortæller Johnnie Kristensen.

 

 

Prisen holder altid

 

- Ud over virksomheden ejer jeg også en halv snes beboelseslejligheder. Her tager Simested El-Service sig af service og vedligeholdelse af elinstallationer og hårde hvidevarer, uden jeg behøver at bruge tid på det eller bekymre mig, om tingene nu også bliver gjort ordentligt, siger Johnnie Kristensen.

- Priserne behøver jeg heller ikke tænke på, og det er altid i orden. Så jeg har fuld tillid til Simested El-Service, tilføjer han.

 

Simested El-Service stod for installationen i det nye kontorhus.
Paneler med stik til el, data og telefon gør hverdagen nemmere.
El-installationen  til automatiske porte klarer Simested El-Service.
Centralstøvsugeren er monteret
i teknikrummet.

 

Vammen El-Service    -    Haugårdsvej 9, Vammen    -    DK 8830 Tjele    -    Tlf. 3010 6326    -    Mail: info@vammenel.dk    -    Døgnvagt tlf. 9854 8115

Simested El-Service
har leveret alle styringer til det nye kontorhus i Nørager